En campingvogn-/trailerforsikring består af en række forskellige dækninger. Du kan se på din police, hvilke dækninger din forsikring omfatter. Campingvognforsikringen indeholder altid en kaskodækning, der også omfatter fortelt, indbodækning og evt. ekstraudstyr op til et fastsat beløb. Forsikringen kan udvides med en række ekstra dækninger. Fx er tyveri fra campingvogn ikke ualmindeligt. Derfor bør du tegne ekstra-dækning, hvis dit indbo i campingvognen har stor økonomisk værdi.
Når du skal forsikre din campingvogn eller trailer, skal du kun købe en kaskoforsikring. Du behøver ikke købe en ansvarsforsikring, da du automatisk har denne forsikring via bilens trækkrogsforsikring.
Hvis du forvolder skade på andre med din campingvogn eller trailer, er du altså dækket via ansvarsforsikringen på bilen, der trækker campingvognen.
Hvis din campingvogn er stationær og forsikret som sådan, skal du ved flytning af campingvognen huske at give dit forsikringsselskab besked, så den er forsikret under flytningen.
Det dækker kaskoforsikringen
Kaskoforsikringen dækker parkeringsskader på din påhængsvogn samt skader, der opstår ved f.eks. færdselsuheld, hærværk, brand og tyveri.
Forsikringen omfatter selve vognen, forteltet samt skader på det indbo, der hører til i en campingvognen. Altså køkkengrej, service, bestik, campingmøbler osv.
Du skal blot sikre dig at forsikringssummen for indboet svarer til værdien for indboet.
Stormskader på forteltet kan være begrænset til at omfatte den periode, hvor campingvognen er beboet eller alene sommermånederne, f.eks. fra den 15. marts til den 31. oktober.
Du bør forhøre dig nærmere ved dit forsikringsselskab (eller dit potentielt nye selskab) hvad der gælder for lige præcis dig og din campingvogn/trailer.