Så dyr bliver bliver regeringens boligpakke for boligejerne

Med regeringens bud på en ny boligpakke bliver der lagt op til en reducering af rentefradraget på 5 procent fra 2021-2024 – og det betyder en ekstraregning til boligejerne.

Hårdest går det ud over førstegangskøberne og boligejerne i landets dyre områder, da de sidder med den største gæld.

Så dyrt bliver det

For boligejere, der skylder 1.000.000 kroner i deres bolig, vil en reducering af renten på 5 procent, årligt betyde, at de skal have 1.790 kroner mere op ad lommen.

Skylder man derimod 3.000.000 kroner i sin bolig, vil ekstraregningen lyde på 5.540 kroner om året og for boligejere, der skylder 6.000.000 kroner i deres bolig, løber ekstraregningen op i 12.800 kroner årligt.


Overvejer du at omlægge dine lån?

Få 3 skræddersyet tilbud, og vælg det bedste.


 

Regeringens udspil

Bliver regeringens boligpakke en realitet, vil fradragsværdien for renteudgifter under 50.000 kroner for singler og 100.000 kroner for par blive beskåret fra 33,6 procent som det er i dag, til 28,6 procent i 2024.

For renteudgifter på over den grænse, er det allerede vedtaget, at rentefradraget reduceres fra nuværende 27,6 procent til 25,6 procent i 2019, men bliver regeringens forslag vedtaget, kommer der til at ske en yderligere reducering til 20,6 procent i 2024.

 

Boligpriserne presses

Samtidig forudser Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, at et lavere rentefradrag vil presse boligpriserne ned. Ifølge Lise Nytoft Bergmann betyder det, at også boligejere med en lille eller slet ingen gæld kommer til at mærke konsekvenserne af regeringens udspil, da de højst sandsynligt vil få en lavere pris på deres bolig, den dag de ønsker at sælge den.

Hun forudser desuden, at færre i fremtiden vil vælge lån med fast rente, særligt i de dyre områder. De skyldes, at en reducering af rentefradraget vil give de variabelt forrentede lån, hvor renten er markant lavere end på de fastforrentede lån, en fordel, da renteudgiften her er lavere.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann vil mange dog også begynde at afdrage på deres lån, da det bliver dyrere at servicere gælden, hvis rentefradraget reduceres.

Kilde: Tv2.dk